Denne hjemmeside og blog vil forsøge at ændre vores forhold til vrede.
Her vil jeg lægge artikler, kommentarer, meninger og erfaringer omkring emnet.
Jeg er Thomas Lindvig, cand. psych
Jeg har både i mit arbejds- og privatliv mødt mange problemer med vrede, også i mig selv. Der er enten for meget eller for lidt af den, typisk for lidt. Og grundlæggende mangler vi forståelse af vrede.
I mit arbejdsliv forholder jeg mig psykologisk og terapeutisk til vrede.
Personligt er jeg nært tilknyttet Tigerens Rede i Gedved, hvor jeg kommer til dagligt. Det er et center for meditation og spiritualitet, og meget af min dybere viden om vrede og tilknyttede emner har jeg derfra, fra min lærer Anne Sophie Jørgensen, der er leder af centeret. Så privat kombinerer jeg vrede og spirituel praksis.