Jeg har oplevet flere klienter kommer med klager over, at de konstant er nedtrykte og kede af det, og at det bare bliver ved og ved, også selvom de forsøger at give sig hen til den følelse, og få det grædt ud. Tager store grædeture. De har en evig trykket stemning, der kan få dem til at trække sig ind på et værelse, og lukke sig inde, holde sig hjemme, ikke have lyst til at tale med nogen.
En tilstand der nogle gange kan mærkes helt fysisk, som en klump i halsen hele tiden, eller en trykken for brystkassen, ondt i maven. Og også en oplevelse af, at det tiltrækker flere ting, der gør én ked af det. Det hele ramler i perioder, man går fra det ene traumatiske til det andet. Nedtrykthed, tristhed, ked af det hed, indadvendthed på den negative måde (“jeg kan ikke klare andre mennesker”) fylder, og man er sjældent glad. Venner bliver trætte af én, for man begynder hele tiden bare at tude.
Det kan i virkeligheden være vrede. Det vil jeg typisk kigge efter. Altså være fordi man mangler den følelse. Livet går imod os hele tiden, og gør os naturligt kede af det, men det gør os ligeså meget vrede, og hvis vi lige glemmer den følelse i farten, så går ked af det heden ikke over, fordi den ubevidste vrede holder såret åbent. En anden måde at sige det på, er at den ubevidste, uerkendte vrede bliver lavet om til ked af det hed. For vreden VIL ud. Om bæreren af vreden vil det eller ej, så skal følelsen nok finde vej, og det bliver så ad den kanal, som bæreren tillader, nemlig gennem ked af det hed. Er vi kun åbne for følelsen ked af det hed, så må alle andre følelser finde vej ud gennem den kanal. Det er oftest det eneste, folk kender. Men vrede kommer alligevel ikke ud. Det giver ikke reel forløsning for sin vrede at begynde at græde. Det er ikke sådan, vrede er. Den har andre udtryk.
Jeg er imod, at vi siger, der altid ligger noget bagved vreden – typisk ked af det hed, eller sårbarhed. Men faktisk kunne jeg hælde til dog at påstå det modsatte, at der altid er vrede bagved ked af det heden. Ikke fordi det er naturligt, men fordi vi oftest er lukkede omkring vores vrede, og den så typisk finder vej ud gennem ked af det heden, ligger skjult bagved og vedligeholder den. Forstærker den.
Disse klienter der klager over at hænge fast i nedtrykthed og ked af det hed, hjælper jeg så til at mærke deres vrede, og få den ud, og ofte er det helt magisk, hvordan ked af det heden letter, og de ikke fremtræder “sårbare” mere, men snarere stærke, livslystne, aggressive på den gode måde, hvor det er en sand berigelse for verden.