Vrede er en naturlig følelse og kan siges at have 4 karakteristika: Det er fysisk, destruktivt, ukontrolleret og irrationelt. Det kan selvfølgelig siges at have flere eller andre karakteristika, som f.eks. at det er spontant, direkte eller hensynsløst, men det er de 4 karakteristika, jeg arbejder med. Det giver en god forståelse.
Sådan er vrede bare, det kan der ikke laves om på. Det har det altid været, og det vil det altid være. Det er os, der ikke vil have, at vreden er som den er, det er os, der vil lave den om. Det er os, der gør den til et hittebarn, der opfører sig vanskeligt.
Disse 4 karakteristika er også retningsgivende for, hvordan vrede helst vil ud. Og det vil vrede og andre følelser i øvrigt. De vil ud! Jo mere et vredesudtryk har en eller flere af disse karakteristika, jo mere “ren” er vreden, jo mere kommer den ud, jo mere tilfredshed giver det og jo mere afløb får man. Så jo mere fysisk og destruktivt, man kan få sin vrede ud, jo bedre. Og det er umiddelbart ikke særlig muligt, samtidig med man heller ikke vil have, at den er sådan.
Så hvis et udtryk for vreden er fysisk og destruktiv, føler vreden, at den kommer ud. Og hvis det også kan foregå ukontrolleret og irrationelt, er det endnu bedre.
Når jeg introducerer de 4 karakteristika for patienter, kan de måske langt ud i teorien godt genkende, at vrede er sådan, men bare ordet vrede og ydermere destruktiv og ukontrolleret, får de fleste til at stejle. Sådan noget rummer de i hvert fald ikke. “Jeg prøver jo altid at sige tingene på en pæn måde”, fortæller klienterne. De fleste er kommet meget langt bort fra noget af det mest naturlige i os, en simpel følelse. Det er næsten som hvis folk har glemt, hvad det vil sige at trække vejret.
Et vredesudtryk, der er fysisk, men hverken destruktivt, ukontrolleret eller irrationelt, er f.eks. sport. Mange føler, de kommer af med vrede og aggression på motionscyklen, løbeturen eller stepmaskinen. De føler, de får afløb, får tømt hovedet, bliver forfrisket, kommer af med noget. Men en løbetur er ikke ukontrolleret, irrationel eller destruktiv, tværtimod. Det er en meget rationel og decideret smart handling. Der er meget kontrol i en løbetur, det er næsten kun trafiklysene på vejen, som man ikke har kontrol over. Derfor er det en ret “tynd”, indirekte måde at få sin vrede ud på. Det er ikke direkte afløb, det er ikke så tilfredsstillende. Som at dyrke sex med et meget tykt kondom på. Og hvis sportsudøvelsen er drevet af vrede, vil den ofte få karakter af selv-afstraffelse eller at tæske løs på sin krop. Det vil sige, at vredens destruktivitet viser sig som selvdestruktivitet.
Når klienter fastholder motion og sport som måden at få sin vrede ud på, sammenligner jeg ofte det med den rene vare: Forestil dig, at du gik ind på din chefs kontor og slog ham lige i hovedet, hvorefter du rydder hans skrivebord på gulvet, går derfra og smækker med døren i et ordentligt brag. Vil det ikke være mere tilfredsstillende end at tage hjem og cykle 30 km? Jo, det vil de fleste nok sige. Og så vil de straks sige, at det må man jo ikke, og det ville give en masse negative konsekvenser, man ville få en masse dårlig samvittighed og komme i fængsel. Det er selvfølgelig rigtigt, og du skal ikke gøre det, blot forestille dig det. Men der er meget modstand på i det hele taget at forestille sig, hvad ens vrede har lyst til. Den har lyst til en fysisk handling, der eksemplet med chefen er mere ukontrolleret, irrationel og destruktiv end 30 km på cykel.
Så når din vrede skal ud, skal du gøre det med et vredesudtryk der opfylder de 4 kriterier – uden at blive kriminel og uden at øve fysisk eller følelsesmæssig skade på andre. Det er faktisk muligt, og teksten her vil vise hvordan.